Den unge dansker Emil Bernstorff bliver den fjerde dansker i tyske ADAC Formel Masters.
Teenageren, der i 2010 kørte udvalgte løb i den britiske Formel Ford-serie, skal køre for det tyske storteam Motopark Academy, der i 2009 havde Kevin Magnussen på medarbejderlisten.
I forvejen er Kean Kristensen, Dennis Lind og Christina Nielsen bekræftet i serien, der kører sideløbende med blandt andet GT Masters.
Størstedelen af ADAC Formel Masters-feltet har testet denne uge på hollandske Assen, hvor både Lind og Bernstorff var med helt fremme.
Første løbsweekend er den 23.-24. april.
Foto:


