VW’s mærkeklasse Scirocco R-Cup er nu klar med kalenderen for 2011. De potente coupeer, der kører på biogas, kører otte afdelinger, hvor to af dem har to løb.

Størstedelen af afdelingerne køres sammen med DTM, og klassen gæster også Red Bull Ring i Østrig – det tidligere A1 Ring.

Maiken Rasmussen er indtil videre den eneste dansker, der stiller op i klassen i den kommende sæson.

Det danske kvindelige gokarttalent kører som beskrevet tidligere på Racemag sæsonen som del af FIA’s talentprogram.

21 kørere fra otte forskellige nationer skal sæsonen igennem dyste mod hinanden og en række prominente invitationskørere.

Scirocco R-Cup-Kalender 2011:
29.04./30.04. Hockenheim (D)
03.06.–05.06. Spielberg (A)*
17.06./18.06. EuroSpeedway (D)
01.07./02.07. Norisring (D)
05.08./06.08. Nürburgring (D)
02.09./04.09. Brands Hatch (GB)
16.09.–18.09. Oschersleben (D)*
21.10./22.10. Hockenheim (D)

*To løb per afdeling

Foto: Volkswagen Motorsport