Robert Kubica satte hurtigste tid i Lotus Renault GP’s R31. Polakken rundede Ricardo Tormo-banen i 1:13,144 i en serie af korte stints, hvilket satte ham på førstepladsen foran Adrian Sutil i Force Indias 2010-racer.

Tredje og sidste dag på banen i Cheste ved Valencia bød på meget forskellige strategier, hvilket igen gør det svært at tolke meget ud fra tiderne. En blanding af korte og lange stints på forskellige dækblandinger mudrer billedet noget til, hvor Jenson Button slutter treer i interim-bilen fra McLaren Mercedes foran Mark Webber, der endelig fik et anstændigt antal omgange sat ind efter problemer under onsdagens test.

Felipe Massa blev tidligt på dagen ramt at olielæk, men nåede alligevel at sætte femtebedste tid i løbet af sine 80 omgange i Ferraris nye F150.

Jarno Trullis dag blev endnu mere spoleret efter servostyringen svigtede onsdag. Nye dele nåede ikke frem, og Team Lotus-køreren måtte nøjes med en række installationsomgange.

F1-feltet tester næste gang på Jerez, også i Spanien, fra den 10. til den 13. februar

Tider fra tredje dag på Ricardo Tormo-banen:

 1. Robert Kubica        Renault                1m13.144s           95 omgange
 2. Adrian Sutil         Force India Mercedes*  1m13.201s  +0.057  117
 3. Jenson Button        McLaren Mercedes*      1m13.553s  +0.409  105
 4. Mark Webber          Red Bull Renault       1m13.936s  +0.792  105
 5. Felipe Massa         Ferrari                1m14.017s  +0.873   80
 6. Timo Glock           Virgin Cosworth*       1m14.207s  +1.063  114
 7. Pastor Maldonado     Williams Cosworth      1m14.299s  +1.155  101
 8. Sergio Perez         Sauber Ferrari         1m14.469s  +1.325  104
 9. Michael Schumacher   Mercedes               1m14.537s  +1.393  110
10. Sebastien Buemi      Toro Rosso Ferrari     1m14.801s  +1.657   73
11. Narain Karthikeyan   HRT Cosworth*          1m16.535s  +3.391   63
12. Jarno Trulli         Lotus Renault          no time             38
Foto: Glenn Dunbar/LAT Photographic