GP2 Asia Series er nu klar med kalenderen for den kommende sæson. Den asiatiske version af GP2-mesterskabet er skåret ned til tre afdelinger med to løb i hver.

Årsagen til den noget kortere kalender en vanligt er den nye GP2-racer, der kommer i indsats fra og med 2011-sæsonen. Den leveres først kort tid før sæsonen starter.

Abu Dhabis Yas Marina Circuit lægger asfalt til en afdeling, mens Sakhir-banen i Bahrain skal afvikle to afdelinger. Den sidste afdeling i GP2 Asia Series afvikles samtidig med F1-premieren 2011.

De første biler leveres til de 13 teams i oktober, og en shakedown er planlagt den 18. november på Paul Ricard-banen i Frankrig.

2011 GP2 Asia Series

11.-12. februar Abu Dhabi – Yas Marina Circuit
18.-19. februar Bahrain – Sakhir
12.-13. marts Bahrain – Sakhir

GP2 Asia Series officielle tests:

1.-2. februar Abu Dhabi – Yas Marina Circuit
6.-7. Abu Dhabi – Yas Marina Circuit

Teams i GP2 fra 2011 med startnumre:

iSport International 1-2

Arden International 3-4
ART Grand Prix 5-6
Super Nova Racing 7-8
Dams 9-10
Scuderia Coloni 11-12
Ocean Racing Technology 14-15
Barwa Addax Team 16-17
Trident Racing 18-19
Rapax 20-21
Racing Engineering 22-23
Carlin 24-25
Team Air Asia 26-27

Der har ikke været en dansk kører i GP2 siden Christian Bakkerud i 2007 og 2008 – flere står dog på spring efter Racemags oplysninger.

Foto: Drew Gibson / GP2 Media Services