, forårs stemning og årets første JFM-afdeling i klubrally, og KOM gutterne bag havde lavet et meget fint løb, koncentreret i kilometer og gode prøver, Egnscentret hallen var basen, og her mødtes klubrallyfolket for første gang i år, 27 tilmeldte mandskaber mødte ind til varm kaffe og sprøde rundstykker.
De lokale patrioter havde fundet meget fine prøveområder, og nu var det op til de forårskåde chauffører at kontrollerer deres højre fod!
Klasse KR1 – Begynder klasse -indregistreret standardbil – Fri dæk,
VINDERNE på dagen blev Frederik Trabjerg Olsen/Kasper Møllebak i Audi A3, med knap et minut ned til Thomas Bonde/Gitte Olsen i Toyota Yaris, dette mandskab havde dog en fejlbane at slæbe rundt på. Dejligt forfriskende at se en ung pige bag rattet, og sammen med codriver Michael Døssing blev Lisa Lund Betsch i Audi A3 nummer tre i denne klasse.
Klasse KR2 – Standardbil – alle ccm – klassede dæk,
HER VANDT Kent Skov og Anne Dahl Skov i Seat Leon, en solid indsats gav også den generelle sjetteplads, godt kørt og kæmpet. Nummer to i klassen blev Jørgen Jelling og Bo Jelling i BMW 130i, faktisk var de kun 7 sekunder efter vinderparret, dejligt med tæt konkurrence.
Klasse KR3 – Standardbil – alle ccm – frie dæk (E-mærkede),
FLOT SEJR til Martin Kristiansen og Per Bøgh Jørgensen i BMW 130i, og dagens indsats gav også den generelle tredjeplads, effektiv kørsel med en dygtig chauffør bag rattet.
På dagen blev Patrick Langkjær og Anders Simonsen i Audi A3 nummer to, med en ret så syg gearkasse i første gear.
På klassens tredjeplads kom Rene Jørgensen/Christian Krogh Stender i Seat Ibiza Cupra, og der er overarm og moment i den bils maskine.
Klasse R4 – Rallybil – 0-1600 ccm – klassede dæk,
SEJR til Hans Wester Juul-Madsen og Erik Christensen i Peugeot 205, og Hans har ikke glemt kunsten i at vende snært og effektivt, det ser bare godt ud!
Tobias Abildgaard og Noah Abildgaard havde lånt farmand Kims Peugeot 106 GTI med suveræn hurtig gearkasse, deres første klubrally, så fandt Tobias også udad hvordan det er at sidde bag rattet, meget lærerigt og garanteret sjovt, mon ikke at det bliver vanedannende.
Klasse KR5 – Rallybil – 0-1600 ccm – frie dæk (E-mærkede),
SUVERÆN sejr til Dennis Pedersen og Dennis Jessen, og Dennis har ikke glemt kunsten at drive den Peugeot 106 GTI rundt på en klubrallyprøve med højre foden i vater.
Klasse KR6 – Rallybil – over 1600 ccm – klassede dæk,
SIKKER sejr til Niels og Inger Bjerre i Peugeot 306 GTI, og trods at de snart har guldbryllup, så har de stadig farten, gejsten og evnerne, et makkerpar som mange kan se op til, de elsker klubrallysporten.
Klasse KR7 – Rallybil – over 1600 ccm – frie dæk (E-mærkede),
VILD KAMP INDTIL sidste prøve, Asger Bjerg Iversen og Anders Clausen i Honda S2000 førte inden den sidste prøve med et sekund, ned til Kenneth Krogh Andersen/Allan Have Leegård i BMW E46 M3.
Her skulle Kenneth og Allan så slå Asger og Anders med 2 sekunder, og da Asger og Anders missede en indkørsel og kørte en anelse for langt, så de mistede 7 sekunder på prøven, og tabte hermed samlet set med 6 sekunder, så vinderne blev Kenneth og Allan. Asger ’overhørte’ Anders netop ved den indkørsel, da han havde stirret sig blind på indkørslen lidt senere, hermed var sejren ’kørt’, men fed fight og god intern håneret!
VEJRLIGET på dagen gik fra overskyet, til regn og så sol til sidst, det kostede for nogle mandskaber på enkle prøver med ret så lokal regn, ps – spørg Kenneth Krogh om dette.
Præmieoverrækkelsen og gode snakke om dagens oplevelser afsluttede et godt løb i Egnscentret hallen.
/Allan POST
Resultater og billeder herunder




























































