11. Ellepunggalmide

Røde knuder på elleblade skyldes ellepunggalmider

Gallerne skader ikke træet, selv om det ser voldsomt ud

Elletræers blade visner ikke, men falder af mens de stadig er grønne

Rødel er et af vores mere almindelige mellemstore træer. Det er nemt at kende på sine mørkegrønne blade og de små klaser af koglelignende gevækster der hænger i grenene. Det er ikke kogler, men de hårde tørre rester af træets rakler med hunblomster. Elletræer kan godt lide at vokse på steder hvor jorden er lidt fugtig, og de kan også vokse i egentlige sumpe.

Når man finder elletræerne, er større eller mindre dele af bladene ofte oversået med små hårde knuder, der gerne er gule eller rødlige. På nogle blade kan de sidde så tæt, at hele bladet bliver stift og forvredet og formentlig ikke kan lave ret meget fotosyntese. Men træerne er hårdføre, og tager sjældent den store skade af det. De røde knolde er dannet af ellepunggalmider. Det er mikroskopisk små mider, der udskiller stoffer som påvirker vævet i elletræernes blade til at danne de små knolde eller galler. Hver galle har et lille hul i bunden som miderne kan komme ind og ud af, men som regel tilbringer de tiden inde i gallen, hvor de sidder godt beskyttet mod fjender og kan suge saft af det omgivende plantevæv uden problemer. Princippet er det samme som i andre galler på andre planter, f.eks. de store kartoffelgaller og galæbler man finder på egetræer. Om vinteren, når elletræets blade begynder at blive gamle, kravler miderne ud af gallerne og søger enten ind i de små ellekogler eller kravler ind i spækker i træets bark, hvor de overvintrer indtil den næste sæsons blade begynder at komme frem, så der kan dannes nye galler. Elletræer har i øvrigt den sjove egenskab, at deres blade ikke bliver brune og gule, når de visner. I stedet bevarer de den grønne farve, indtil bladene falder af træet.

Kan I finde spor af ellepunggalmide på rødel her på banen?