Christian Lundgaard kørte en tredjeplads hjem i weekendens IndyCar-løb ved Long Beach i Californien. Det ser godt ud for den danske Arrow McLaren-kører, som nu har opnået to podieplaceringer i 2025 efter sæsonens første tre afdelinger.
Lundgaard startede bybane-løbet fra en 12. plads, og det lykkedes ham at kæmpe sig op gennem feltet og slutte løbet i toppen. En alternativ startstrategi samt god fart til sidst i løbet sendte Christian Lundgaard op på tredjepladsen.

”Denne her er dedikeret til No. 7 VELO Arrow McLaren Chevrolet-holdet, fordi vi var nødt til at genopbygge bilen i går. Jeg smadrede bilen i kvalifikationen, og det her er til dem. Da jeg var på omgang 42 så jeg, at jeg havde 109 sekunder tilbage af min push-to-pass. Så glemte jeg det, og alligevel endte det med at betale sig til sidst. Felix Rosenqvist var flink i sving 1, men jeg er bare stolt af holdet,” lyder det fra Christian Lundgaard i en pressemeddelelse fra Arrow McLaren.
Lundgaards stærke sæsonstart placerer ham på en tredjeplads i mesterskabet.
Se highlights fra Acura Grand Prix of Long Beach
Christian Lundgaard er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.
Foto: Penske Entertainment / Travis Hinkle / Joe Skibinski



