Kevin Magnussen kommer alligevel ikke til start i 2023-udgaven af Rolex 24 at Daytona. Danskeren skulle som bekendt have kørt i MDK Motorsports Porsche 911 sammen med blandt andre farmand Jan Magnussen og teamejer Mark Kvamme.
Et mindre indgreb i hånden i sidste uge betyder dog, at den danske Formel 1-kører ikke når at blive klar til 24-timersløbet næste uge.
“Jeg er blevet rådgivet af lægerne til ikke at køre næste uge. Operationen gik fint, men jeg skal hvile så meget som muligt for at blive klar til vi begynder med forberedelserne til næste F1-sæson. Det er en skam. Jeg havde glæde mig til et fantastisk race og til at få endnu en chance for at køre med min far og MDK Motorsports. Jeg ønsker teamet en fantastisk weekend på Daytona,” siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
– I’ve been advised by the doctors not to drive the race next week. The surgery went well, but I need to rest as much as possible to be fit for fight before we begin preparing for the F1 season. It’s a shame. I’ve been looking forward to that fantastic race and to get a new chance to drive with my father and MDK Motorsports. I’m wishing the team a great weekend at Daytona, says Kevin Magnussen.
Magnussen erstattes af Jason Hart, der har kørt med teamejer i den nordamerikanske Porsche Carrera Cup – og på Le Mans i 2022.
Rolex 24 at Daytona starter den 28. januar. Testdagene Roar before the Rolex starter i dag, fredag.



