Det er fredag den 22., at de nominerede til årets udgave af Dansk Motorsport Award afsløres.
Til showet, der afvikles i et samarbejde mellem DASU, DMU og CEC Event, uddeles en række publikumspriser samt en række talentpriser mv. fra de to forbund DASU og DMU.
Talentpriserne er afgjort på baggrund af resultater fra 2020 – og de heldige vindere afsløres til DMA-showet, der streames live på Facebook lørdag den 6. februar 20.00.
Men allerede i dag kan du se, hvem du kan stemme på i publikumspriserne på tværs af sportsgrenene.
Det kan du fra klokken 15.00 for DMU’s priser og fra klokken 16.00 for DASUs priser på Facebook her.
Afstemningen finder sted på nettet frem til awardshowet.




