Lørdag den 12. september 2015 bliver lidt af en mærkedag i dansk motorsport, når Padborg Park lægger asfalt til det første Night Race i Danish Supertourisme. En oplevelse, som det unge stortalent Kevin Rossel glæder sig meget til.

” Som racerkører elsker man udfordringer og derfor bliver det vanvittig spændende med den form for løbsafvikling”,  forklarer han selv om den nye udfordring på lørdag. ”At køre ræs med over 200 km/t i dagslys kræver stor koncentration, men i kunstigt lys bliver det en helt anderledes oplevelse, som jeg aldrig har testet tidligere”, forklarer den unge, danske racerkører Kevin Rossel.

Superpole bliver afviklet om eftermiddagen i forhåbentlig dejligt solskin. 1. afdeling bliver afviklet kl. 18.20, hvor en lav sol  kan blive en faktor, der kan drille kørerne. 2 afdeling køres kl 20.35, hvor tusmørket for alvor har overtaget efter solen, mens selve finalen køres kl 21.35 i buldrende mørke.

“Det bliver utroligt spændende at se hvordan jeg selv og konkurrenterne reagerer på de lysforandringer der er i løbet af aftenen. På en måde kan det måske minde lidt om Le mans, hvor kørerne også må kæmpe med alle mulige omskiftelige vejr og lysforhold”, uddyber Kevin Rossel, der peger på, at de foreløbige vejrmeldinger heldigvis tyder på rigtig godt vejr.

Optimismen fejler absolut intet hos Kevin Rossel, som i øjeblikket ligger på andenpladsen i serien sammen med sin makker JM Teamet Michael Outsen.

”Jeg har kun et mål og det er at vinde, jeg ser allerede frem mod 2016, og fra nu kan jeg kun bruge sejre, alt andet et uinteressant”, udtaler Kevin til Racemag.