Daniil Kvyat var i FP2 indblandet i en unsafe release, da han kørte ud på pitlane lige foran Felipe Massa. Banens stewards vurderede, at den unge russer ikke var opmærksom nok i situationen, og de gav ham derfor sæsonens anden reprimande – og en bøde på €10.000.
Med to advarsler i bogen, læner Kvyat sig derfor op ad en ti pladsers straf, skulle han få endnu én i løbet af denne sæson.
Ved det Østrigske Grand Prix indkasserede Daniil Kvyat sæsonens første reprimande fra FIA, da han ignorerede reglerne omkring pitindkørslen.



