Tilbage i december måned blev 2024/2025-sæsonen af Asian Le Mans Series skudt i gang i Malaysia med 4H of Sepang.
I LMP2-klassen tog den erfarne prototypekører, Malthe Jakobsen, sejren i søndagens race i samarbejde med landsmand, Michael Jensen, der er bilens bronzekører, samt den italienske sølvkører, Valerio Rinicella. Læs mere om Sepang-afdelingen her. Algarve Pro Racing-teamet, som Jakobsen kører for, vandt han ligeledes mesterskabet med i 2023/2024-udgaven af ALMS.
I LMP3-klassen blev det en succesfuld start på serien for Anders Fjordbach og danske High Class Racing, som kørte en andenplads hjem både lørdag og søndag.
Denne weekend køres tredje og fjerde afdeling af langdistanceserien, hvilket foregår i Dubai på Dubai Autodrome med firetimersløb lørdag og søndag.
Løbene vises live på ALMS’ YouTube-kanal her.
Danskerne i ALMS 4H of Dubai 2025
LMP2
Malthe Jakobsen og Michael Jensen – #25, Algarve Pro Racing
LMP3
Theodor Jensen og Jens Reno Møller – #26, Bretton Racing
Mikkel Kristensen – #43, Inter Europol Competition
Anders Fjordbach – #49, High Class Racing
GT
Benjamin Pedersen – #8, Dragon Racing
Conrad Laursen – #82, AF Corse
Michelle Gatting – #85, Iron Dames
Tidsplan for ALMS 4H of Dubai 2025 (dansk tid)
Fredag d. 7. februar
Free Practice 1 kl. 08:15
Free Practice 2 kl. 13:45
Lørdag d. 8. februar
Qualifying kl. 06:40
Race 1 kl. 11:10
Søndag d. 9. februar
Race 2 kl. 11:10
Foto: Asian Le Mans Series