Endnu en dejlig solrig dag på Spa banen i Belgien, og det betyder at der køres rigtig stærkt til dagens træning, som er den sidste i rækken, før der blændes op for kvalifikationen senere på dagen.
Porsche topped igen tabellen og endnu engang var det Timo Bernard #1 Porsche 919 som satte den hurtigste tid. Tiden var imponerende 1:56.456 og målt imod Porsche #2 som satte tiden 1:58.163, er det skræmmende så hurtig Porsche 919 er.
Best of the rest i LMP1-H klassen var #6 Toyota Gazoo Racing med tiden 1:58.327. Herefter kom Audi R18 #7, Toyota #5 og Audi R18 #8.
Audi #8 med Loic Duval ombord havde et race incident halvvejs igennem denne 3. Fri træning, hvor han ramte KCMG Porsche på vej ind I Bus Stop. I første omgang kom han videre, men måtte sætte farten væsentligt ned, og næsten kravle tilbage til pitten på den følgende omgang. Bilen blev i garagen under resten af denne træning, for at få udbedret de tydelige skader der var kommet på fronten af bilen.
LMP1-L skabte en smule spænding da team ByKolles CLM klemte sig ind imellem de to Rebellions. Bedste tid i LMP1-L var 2:02.751 sat af #13 Rebellion R-One – AER.
GTE pro klassen bragte igen AF Corse og deres to Ferrari 488 GTE op i front, og #51 med James Calado satte tiden 2:17.874. det gode ved denne session var at Aston Martin Racing #95 aka Dane Train var 3. hurtigst med tiden 2:18.730.
# 77 Dempsey – Proton Racing med Michael Christensen i en Porsche 911 RSR (2016) satte tiden 2:20.022, så her skal der arbejdes lidt før der køres kvalifikation.
Ford GT der tog sin første sejr i sidste weekend, på Laguna seca har ikke kunne overføre den fart til de europæiske søster biler. Hurtigste Ford GT i denne session var #67 med tiden 2:19.858, dermed kan vi frygte lidt at denne bil måske ikke helt er high speed klar til Le Mans?
GTE am klassen gav os igen # 98 Aston Martin Racing som den hurtigste bil, og det var igen Pedro Lamy der satte tiden, some er 2:19.860. Det ser også ud til at # 50 Larbre Competition har fået styr på Corvetten, for de var næsthurtigst med tiden 2:20.494
# 88 Abu Dhabi-Proton Racing med David Heinemeier Hansson satte tiden 2:20.965, og det placerede dem midt i GTE am feltet.
Nu venter vi på den spændende kvalifikation, som køres senere på dagen. Hvis vi ikke har Porsche på Pole Position så er det bestemt en overraskelse. Spørgsmålet er nok mere hvordan Audi og Toyota fordeler de øvrige pladser?