Klokken 11:00 dansk tid gik starten til 2014-udgaven af 24H of Dubai – læs mere om status efter én time i denne artikel.
Jeroen Bleekemolen fra Team Abu Dhabi by Black Falcon #1 Mercedes SLS tog føringen på løbets første omgang, da han kom forbi bilen på pole position med Nicky Pastorelli bag rattet. Nicky Pasorelli i V8 Racing #21 Corvette tog dog føringen tilbage, og fører efter én time løbet i Dubai foran Bleekemolens Mercedes. På tredjepladsen er det tyskeren Martin Ragginger fra #4 Fach Auto Tech 2 Porsche 997. Føringen er dog allerede i den første time skiftet flere gange.
Jan Magnussens teamkollega Johnny Mowlem havde i den første halve time en tæt kamp om at bevare sjettepladsen. Der blev kæmpet en brav kamp mod Toni Vilander, Darren Turner og Dirk Werner. Jan Magnussens #30 Ram Racing Ferrari er nummer syv efter, der er kørt én time.
Løbet har ind til nu været forskånet for afbrydelser i form af uheld trods, der er over 70 biler på den godt fem kilometer lange racerbane i Dubai.
Perfection Racing startede fra bagerste startrække, da de ikke fik sat en tid under kvalifikationen i går, men Michael Klostermann kravler hastigt op igennem feltet.
Top tre og de øvrige danskeres placeringer efter den første time i 24H Dubai:
1. #21 V8 Racing Corvette
2. #1 Team Abu Dhabi by Black Falcon Mercedes SLS
3. #4 Fach Auto Tech 2 Porsche 997
7. #30 Ram Racing Ferrari Jan Magnussen, Klasse A6
26. (4 i klasse 997) #44 Black Falcon Porsche Anders Fjordbach, Klasse 997
49. (6 i klasse SP3) #155 Perfection Racing Aston Martin Holmgaard/Klostermann/Kasper Jensen
61. (5 i klasse A5) #61 Sorg Rennsport 2 BMW Poulsen/ Møller
68. (5 i klasse A2) #106 Renault Clio Engelbrecht/Clausen/Kristensen/Seerup
71. (7 i klasse A2) #107 Renault Clio Pedersen/Nyboe/Nymark/Petersen/Klitgaard
#15 AF Racing International Lamborghini Jannik Larsen – Kom ikke til start på grund af en beskadiget ramme under træningen.



