Nicki Thiim i Attempto Racings #99 fik kort før løbets 22. time problemer med sin bil. Han mistede pludselig trækkræften i bilen, og måtte trækkes ind i pitten af løbsorganisationens pick-up. Inden da havde Nicki Thiim ellers kørt omgangstider, der matchede de førende biler i løbet. Bilen holder stadig i pitten, og er pt. nummer 16.

I løbets 16. time fik teamet problemer med bremserne, og måtte i pit, og tabte placeringer.

Natten var præget af et alvorligt uheld med 54# JR motorsport, da den kørte ind i betonvæggen. Løbet var neutraliseret i en times tid, imens der blev ryddet op, og føreren blev bragt til hospitalet.

Danskerne Thomas Raldorf, Niels Borum og Jakob Borum i #83 er heldigvis stadig med i løbet, og har holdt fast i deres 7.plads i klassen natten og morgenen igennem. I den samlede stilling ligger de nummer 48.

I toppen er det nu tre Mercedes SLS AMG GT3 , der dominerer løbet. Det er stadig Mercedes #3 med blandt andre Jeroen Bleekemolen der fører foran Heico 1 Motorsport i bil #6.  Tredjepladsen indtages af Heico Motorsports anden bil i #16, men er i tæt kamp med BMW Z4 #1, der er indenfor en omgang fra den sidste podieplads.

Følg afslutningen live her: http://live.24hseries.com/ 

Af redaktionen / Jakob M. Nygaard