Der var spænding til det sidste, men næste års Formel 1 kalender 2016 er onsdag blevet vedtaget af FIA’s World Motorsport Council i Paris.
Kalenderen bød på en række mulige sammenfald, herunder har løbet i Baku, Aserbaijan længe set ud til at falde sammen med Le Mans. Det endte med at blive sådan – og den eneste ændring i denne sidste version er derfor, at løbene i USA og Mexico bliver back-to-back.
Det Amerikanske Grand Prix er dog ikke helt bekræftet endnu, da årets regnkaos satte sit præg på omsætningen.
Med beslutningen er det dermed fastlagt, at vi alle skal tidligt op, når lamperne slukker om morgenen dansk tid den 20. marts 2016 – og det hele bliver afgjort i Abu Dhabi den 27. november 2016.
Formel 1 2016 kalender:
20. Marts – Australien
3. April – Bahrain
17. April – Kina
1. Maj – Rusland
15. Maj – Spanien
29. Maj – Monaco
12. Juni – Canada
19. Juni – Europa (Baku)
3. Juli – Østrig
10. Juli – England
24. Juli – Ungarn
31. Juli – Tyskland
28. August – Belgien
4. September – Italien
18. September – Singapore
2. Oktober – Malaysia
9. Oktober – Japan
23. Oktober – USA
30. Oktober – Mexico
13. November – Brasilien
27. November – Abu Dhabi



