Den nyetablerede Women & Motor Sport Commission (WMC) har netop afholdt sit første møde med i alt 19 medlemmer. Som tidligere nævnt skal Michèle Mouton stå i spidsen for WMC, der skal sikre, at der kommer flere kvinder i motorsporten – på begge sider af pitmuren.
– FIA’s medlemsskaber verden over består af både mænd og kvinder: Hver har den samme rolle at udføre i sporten. Ligesom mange internationale forbund vil vi støtte, promovere og assistere med at forbedre kvinders deltagelse i sporten for at sikre lige muligheder på alle niveauer, siger FIA-præsidenten Jean Todt i forbindelse med offentliggørelsen af medlemmerne.
WMC har som formål at udarbejde strategier og politikker, der skal promovere uddannelse og træning og eksekvere på områder, der vil styrke kvinders deltagelse i alle områder i motorsporten.
WMC består af 19 medlemmer fra de nationale forbund, fra konstruktører, teams og FIM (Fédération Internationale de Motorcyclisme). SEATs sportsdirektør Jaime Puig er som eneste mand kommet i feminint selskab. Natascha Gachnang og Katherine Legge er begge aktive kørere, mens Cathy Muller er manager for sin bror Yvan.
Præsident Michèle Mouton satte sig selv i respekt igennem 1980erne med VM-sejre i rally i bl.a. Audi Quattro – bilen, som hun demonstrerede ved Race of Champions 2009 (foto).
Michèle Mouton
Frédérique Trouvé |
President
FIA Commission Manager |
Foto: ROC