Vejene omkring Fredericia, Vejen og Nordvestfyn kommer til at summe af klassiske biler denne lørdag.

43 mandskaber er tilmeldt anden afdeling af danmarksmesterskabet inden for historisk pålidelighedsløb, CC-Cars DASU Classic. Og næsten alle i de skønne, klassiske biler fra før 1990, der kan opleves lørdag den 15. august. 

Det er Dansk Historisk Motor Club og Motorklubben Centrum, der i samarbejde har tilrettelagt ruten for deltagerne. Der køres efter færdselsreglerne på en rute, der først udleveres til mandskaberne lørdag morgen ved Hotel Medio i Fredericia. 

Herefter går turen rundt i området, hvor kontroller på sekundetaperne skal passeres i det rigtige sekund, ellers indkasserer mandskabet en tidsstraf. Vinder er naturligvis det mandskab, der kører mest præcist og altså indkasserer færrest strafsekunder.

Vinderen findes, når alle er i mål ved Læborg Autohandel i Vejen ca. 15.50. Herfra går det til Sportshotel Vejen, hvor deltagerne spiser (og bilerne kan besigtiges).

18. Classic Car Challenge er anden afdeling i CC-Cars DASU Classic-mesterskabet, der køres over fem afdelinger. Ved sidste afdeling kåres danmarksmestrene i de fire klasser, ekspert, elite, sport og touring. Resultater og mesterskabsstilling vil være på her på siden snarest efter løbet er afsluttet. 

CC-Cars DASU Classic 2020 køres således:

20. juni i SAK
15. august i DHMC 
12. september i DRC
26. september i MKC/SMKG
24. oktober i LOMS 

Læs mere om CC-Cars DASU Classic på dasu.dk her