Linnemann Motorsport er nu på vej til årets 3 afdeling i EM Rallycross (ERC), som denne gang afvikles på PS Racing Center, ca.  90 km syd for Wien i Østrig. Allerede weekenden efter er hele ERC karavanen draget til Ungarn, hvor 4 afdeling afvikles.  Altså er der i alt 40 point at kæmpe om i de kommende weekender, og netop disse to weekender, kan blive afgørende for Ulriks kamp om EM medaljerne i år.

Efter 2 afdelinger hvor Ulrik bestemt ikke har været heldig, ligger han nu på en samlet 4 plads, med blot 2 point op til 3. pladsen. Ulrik har dog før vist sig at være hurtig på de kommende baner, og med lidt af det held han ikke har haft de første 2 afdelinger, kan vi kun håbe på top placeringer til Ulrik.

Finnen Jussi-Petteri Leppihalme har imponerende nok indtaget første pladsen med sin Renault Clio Mk2. Han har dog samme point som sidste års vinder, Andreas Bakkerud, som i år har udskiftet sin Clio Mk2 med en Twingo. Ulrik har lige nu 12 point op til de lynhurtige Renault´er, og forspringet skal derfor formindskes i de kommende 2 uger.

Første heat afvikles lørdag klokken 16.00 efterfulgt af endnu 2 heat og finaler søndag. Løbet kan følges på www.ERC24.com og på facebook på RallycrossDK