Der blev sejre til både Volvo-kørere og BMW-ditto på Laguna Seca, da Danish Race League afviklede anden afdeling af deres WTCC Pro-mesterskab.

Jimmi Reimer, Jesper Taulborg og Tim Soderhamn tog sig af de virtuelle podiepladser i første løb, hvor polesitter Jimi Arai måtte udgå fra føring efter et relativt nyt, teknisk problem inden for motorsport – en sikring sprang i huset, da vaskemaskinen blev tændt.

Bedste ikke-Volvo i første løb var Nick Madsen i BMW på sjettepladsen.

Jesper Bayer i nærkamp på Laguna Seca

Andet løb på den bedste af de to servere var en BMW-begivenhed, hvor Nick Madsen og Jesper Bayer ikke havde problemer med at udnytte den omvendte startgrid til deres fordel. Jesper Bayer stjæler showet med en sejr foran netop Nick Madsen og en horde af Volvo-kørere med Mark Juelshøj som bedste.

I den samlede stilling er det tæt i toppen efter fire løb. Jimi Reimer og Tim Soderhamn har begge 840 point – der gives 250 for en sejr – mens Jesper Bayer er treer med 825.

Næste afdeling køres den 16. august på Imola.

Toppen i race 1:

1 Jimmy Reimer Volvo C30 2008  
2 Jesper Taulborg Volvo C30 2008  
3 Tim Soderhamn Volvo C30 2008  
4 Mark Juelshøj Volvo C30 2008  
5 Michael Torp Volvo C30 2008  
6 Nick Madsen BMW 320si E90 Seq STCC  
7 Jesper Bayer BMW 320si E90 Seq STCC  
8 Sten Nygaard Volvo C30 2008  
9 Carsten Dyndegaard Volvo C30 2008  
10 Johnny Nygaard BMW 320si E90 Seq STCC  

Toppen i race 2

1 Jesper Bayer BMW 320si E90 Seq STCC  
2 Nick Madsen BMW 320si E90 Seq STCC  
3 Mark Juelshøj Volvo C30 2008  
4 Tim Soderhamn Volvo C30 2008  
5 Jesper Taulborg Volvo C30 2008  
6 Sten Nygaard Volvo C30 2008  
7 Michael Torp Volvo C30 2008  
8 Ivan Sørensen Volvo C30 2008  
9 Jimmy Reimer Volvo C30 2008  
10 Johnny Nygaard BMW 320si E90 Seq STCC  

Toppen i den samlede stilling efter anden afdeling

1 Jimmy Reimer 840
2 Tim Soderhamn 840
3 Jesper Bayer 825
4 Jesper Taulborg 795
5 Mark Juelshoj 701
6 Nick Madsen 630
7 Johnny Nygaard 626
8 Henning Petersen 555
9 Thomas Norsted 553
10 Bo Skovfoged 538

 Foto