En lettere våd bane tog imod kørerne, da løbet skulle starte på Adria. Da bilerne kørte ud på første omgang, blev der smidt meget vand op fra bilerne.
Løbet blev afbrudt efter kun to omgange, da Alexandre Premat kørte af banen. Bilen slog tre koldbøtter og var helt ødelagt. Premat slap uskadt fra uheldet, selvom han var rystet. Gengivelser viste, at det var et lille sammenstød mellem Premat og Engel, der sendte Premat af banen.
Se crashet her på Racemag (klik her)!
Afbrydelsen blev en fordel for Paul Di Resta, der blev sendt af banen efter et sammenstød med Rockenfeller. Dermed fik skotten mulighed for at få repareret bilen uden at skulle i pit. Begge kørere var dog bagerst i feltet, da genstarten gik. Efter en pause blev løbet sat i gang igen. Regnen trak ind over banen. Selvom det ikke regnede meget, valgte kørerne alligevel regnvejrsdæk under pitstoppet. I front trak Spengler og Paffet fra.
På omgang 32 blev Paul Di Resta ramt bagi, da Molinas affjedring gik i stykker. De to kørere havde haft et mindre sammenstød tidligere på samme omgang. Skottens bil blev meget ødelagt bagtil, og han endte lige udenfor pointene på en niendeplads.
I front vandt Timo Scheider efter en klog pitstopsstrategi, hvor begge stop blev trukket så længe som muligt. Dermed overhalede Scheider både Paffet og Spengler. Paffet endte foran Spengler, og holdt dermed mesterskabsdrømmen i live.
Løbet blev på grund af Premats afkørsel afkortet, da det ellers ville bryde tidsgrænsen. Kørerne nåede derfor kun at tilbagelægge 38 af de 59 omgange.
Mesterskabsstilling
1. Spengler – 66 point
2. Di Resta – 63 point
3. Paffet – 57 point
Resultat af 10. afdeling af DTM
Pos. | # | Kører | Team/bil | Afstand | Omgange |
1. | 1 | Scheider/GER | GW:plus/Top Service Audi A4 DTM | 1:15:01.965 | 38 |
2. | 3 | Paffett/GBR | Salzgitter AMG Mercedes C-Klasse | 08.912 | 38 |
3. | 4 | Spengler/CDN | Mercedes-Benz Bank AMG C-Klasse | 09.738 | 38 |
4. | 14 | Winkelhock/GER | Playboy/GW:plus Audi A4 DTM | 16.965 | 38 |
5. | 2 | Jarvis/GBR | Tabac Original Audi A4 DTM | 18.008 | 38 |
6. | 6 | Tomczyk/GER | Red Bull Cola Audi A4 DTM | 22.527 | 38 |
7. | 16 | Engel/GER | GQ AMG Mercedes C-Klasse | 34.424 | 38 |
8. | 5 | Ekström/SWE | Red Bull Audi A4 DTM | 41.246 | 38 |
9. | 7 | Di Resta/GBR | AMG Mercedes C-Klasse | 43.757 | 38 |
10. | 17 | Coulthard/GBR | Deutsche Post AMG Mercedes C-Klasse | 47.033 | 38 |
11. | 10 | Rockenfeller/GER | S line Audi A4 DTM | 47.953 | 38 |
12. | 8 | Schumacher/GER | Laureus AMG Mercedes C-Klasse | 52.417 | 38 |
13. | 11 | Green/GBR | Junge Sterne AMG Mercedes C-Klasse | 57.321 | 38 |
14. | 21 | Cheng/CHN | stern AMG Mercedes C-Klasse | 58.240 | 38 |
15. | 12 | Stoddart/GBR | TV Spielfilm AMG Mercedes C-Klasse | 1:04.430 | 38 |
16. | 15 | Legge/GBR | Glamour Audi A4 DTM | 1:09.289 | 38 |
17. | 18 | Molina/ESP | Audi Bank A4 DTM | 7 laps | 31 |
18. | 9 | Prémat/FRA | TV Movie Audi A4 DTM | 37 laps | 1 |
Foto: DTM.com – Premats afkørsel