Det danske Fukamuni Racing tager med Jan Magnussen og Martin Hansen til USA i februar for at køre to løb i Camaro Cup.
Selvom USA ikke er ukendt land for Magnussen, der har haft ALMS som en af de faste baser siden brudet med F1 i halvfemserne, så er det for det danske team og den svenske Camaro Cup.
Løbene, der afvikles på Sebring og på Palm Beach, bliver gæsteløb sammen med V8 Stockcar-serien. 20 kørere fra Skandinavian drager mod staterne.
– Dette løb er så stort, så både svensk og amerikansk tv vil følge begivenheden og med vores dansk/amerikanske stjernekører Jan Magnussen, som for første gang vil være repræsenteret med et dansk team på amerikansk grund. Disse to løb er vores største satsning og en stor økonomisk udskrivning, ligesom det er en stor sportslig begivenhed, som må beskrives at være den største vi har taget i vores levetid i dansk motorsport, som vi ser meget frem til og som vi håber at kunne få support og sponsorstøtte til, da det samtidigt vil være en unik mulighed for danske virksomheder at præsentere sig selv og deres produkter for det enorme amerikanske publikum, siger teamejer Søren Jensen i en pressemeddelelse.
Løbene køres på Sebring International Raceway fra den 10. til 12. februar 2012 og Palm Beach International Raceway fra den 17. til 19 februar 2012.
Alle 12 mand i Fukamuni Racing er på plads og 12 uger før racestart vil al udstyr blive pakket i 2 store container og udskibet fra Gøteborg, hvor hele teamet med Martin Hansen #67 og Jan Magnussen #23 flyver til Fort Lauderdale den 8. februar for at pakke udstyret ud på Sebring International Raceway, hvor det første løb skal køres.
Teamet opfordrer interesserede til at tage med til staterne og opleve Camaro Cup samt NASCAR. Kontakt dem via teamejer Søren Jensen soje@fukamuni-racing.com eller teamejer Mikkel Wangaa mwan@fukamuni-racing.com.