Det blev Le Mans-legenden Emanuelle Pirro og Jan Heiselberg, der tog sig af den samlede sejr i Royal ProAm i Fælledparken søndag.

Den karismatiske italiener kunne i første løb se Jan Heiselberg vinde første løb, mens han selv fik æren af at trille den orange/sorte BMW 2002 over målstregen.

Det blev dog ikke til meget action søndag for Pirro, hvor det nok var Flemming Olsen i safetycaren, der fik kørt flest kilometer på banen i København.

I starten i andet løb ryger Stig Blomqvist op i Tommy Kjehr, der dermed igen måtte indkassere skrammer på sin fine Ford Escort. Efter genstarten oversatser Erik Høyer og river Allan Simonsen med sig, mens Michel Nykjær må trille af banen i sin Ford Mustang med en motor, der satte ud.

Det blev dermed et meget decimeret felt, der i forvejen var blevet frarøvet Kenneth Perssons Ford GT40, Stefan Winquists Datsun 240 Z, Henrik Sørensens BMW 2002 og Jan Andersens Ford Escort BDA, som han skulle have delt med Tom Kristensen. Stig Blomqvist fik vist det sorte flag efter sammenstødet med Tommy Kjer – bemærkelsesværdigt nok på selve startgridden i et i forvejen stærkt forsinket program.

Blot syv af de fine historiske biler var tilbage, da det sidste løb blev flaget af, og Pirro og Heiselberg kunne modtage de største pokaler og kys fra borgmesteren og sangerinden Saseline. Ralf Oehme og Jan Lammers blev toer foran Lars Erik Nielsen og Klaus Bodilsen.

Reaktioner fra CHGP 2011

– Jeg er ked af, at det var sådan et kort løb. Jeg ville gerne have budt på et bedre show, siger Emanuelle Pirro efter løbet.

– Sejren i Copenhagen Historic Grand Prix er måske ikke den vigtigste i min karriere. Men jeg kom til København med den rette løbsånd, jeg blev fantastisk modtaget, jeg elsker at køre de spændende gamle biler, der også er en slags klenodier, som jeg har stor respekt for. Og den herlige danske holdning til klassisk motorsport er blandt de kvaliteter, jeg tager med mig hjem efter en god oplevelse i den danske hovedstad, forsatte Pirro.

– Der havde været lidt problemer med gearkassen tidligere, men under løbet satte motoren bare ud, siger Michel Nykjær til Racemag efter løbet.

– Der var bare blind vej, da jeg kom rundt i svinget, så der var ikke noget at gøre. BMW’en fik en del skader, siger Allan Simonsen til Racemag efter sit uheldige sammenstød med Erik Høyer.
– Jeg har aldrig prøvet at køre sådan en Mustang før, men jeg var femmer på tiden, selv om sådan en stor Mustang altså har svært ved at bremse og styre rundt på en racerbane. Christian blev nier i første løb. Jeg blev sekser, men i det andet løb var der problemer med gearkassen. Christian kom igennem, men da jeg skulle køre, satte den ud, så jeg valgte stille og roligt at køre ind til siden, så den ikke blev ødelagt, siger Michel Nykjær.

Resultat af første løb i ProAm:

1 Kenneth Persson
Nigel Hulme
Ford GT 40
2 Jan Heiselberg
Emanuell Pierro
BMW 2002 TI
3 Stefan Winquist
Ronnie Bremer
Datsun 240 Z
4 Klaus Bodilsen
Lars Erik Nielsen
Ford Escort
5 Ralf Oehme
Jan Lammers
Porsche 911 ST
6 Benny Rasmussen
Erik Høyer
Ford Escort
7 Lars Eegholm
Allan Simonsen
BMW 2002 ti
8 David v Schenkel
Åke Bryggarn Andersson
Porsche 911 S
9 Christian Nordal
Michel Nykjær
Ford Mustang HT
10 Kim Lundberg Clausen
Stig Blomquist
Porsche 911 S
11 Mads Jensen
Bjørn Waldegaard
Porsche 911 ST
12 Henrik Sørensen
Dominic Farnbacher
BMW 2002
  Alex Thomsen
Peter Lieb
Porsche 911
  Jan Flemming Bech Andersen
Tom Kristensen
Ford Escort BDA RS 1600
  Tommy Kjehr
HKH Prins Joachim
Ford Escort BDA
  Lars Andersen
Casper Elgaard
Porsche 911 RS

Resultat af andet løb i ProAm:

1 Stefan Winquist
Ronnie Bremer
Datsun 240 Z
2 Jan Heiselberg
Emanuell Pierro
BMW 2002 TI
3 Benny Rasmussen
Erik Høyer
Ford Escort
4 Kim Lundberg Clausen
Stig Blomquist
Porsche 911 S
5 Mads Jensen
Bjørn Waldegaard
Porsche 911 ST
6 Christian Nordal
Michel Nykjær
Ford Mustang HT
7 David v Schenkel
Åke Bryggarn Andersson
Porsche 911 S
8 Ralf Oehme
Jan Lammers
Porsche 911 ST
  Lars Eegholm
Allan Simonsen
BMW 2002 ti
  Klaus Bodilsen
Lars Erik Nielsen
Ford Escort
  Henrik Sørensen
Dominic Farnbacher
BMW 2002
  Kenneth Persson
Nigel Hulme
Ford GT 40

Resultat af tredje løb i ProAm:

1 Jan Heiselberg
Emanuell Pierro
BMW 2002 TI
2 Benny Rasmussen
Erik Høyer
Ford Escort
3 Ralf Oehme
Jan Lammers
Porsche 911 ST
4 Tommy Kjehr
HKH Prins Joachim
Ford Escort BDA
5 Klaus Bodilsen
Lars Erik Nielsen
Ford Escort
6 David v Schenkel
Åke Bryggarn Andersson
Porsche 911 S
7 Kim Lundberg Clausen
Stig Blomquist
Porsche 911 S
8 Lars Eegholm
Allan Simonsen
BMW 2002 ti
9 Christian Nordal
Michel Nykjær
Ford Mustang HT
10 Mads Jensen
Bjørn Waldegaard
Porsche 911 ST
11 Jan Flemming Bech Andersen Porsche 911 RS
12 Lars Andersen
Casper Elgaard
Porsche 911 RS
13 Jan Flemming Bech Andersen
Tom Kristensen
Ford Escort BDA RS 1600

Resultat af fjerde løb i ProAm

1 Jan Heiselberg
Emanuell Pierro
BMW 2002 TI
2 Ralf Oehme
Jan Lammers
Porsche 911 ST
3 Klaus Bodilsen
Lars Erik Nielsen
Ford Escort
4 David v Schenkel
Åke Bryggarn Andersson
Porsche 911 S
5 Jan Flemming Bech Andersen Porsche 911 RS
6 Lars Andersen
Casper Elgaard
Porsche 911 RS
7 Mads Jensen
Bjørn Waldegaard
Porsche 911 ST
  Benny Rasmussen
Erik Høyer
Ford Escort
  Lars Eegholm
Allan Simonsen
BMW 2002 ti
  Christian Nordal
Michel Nykjær
Ford Mustang HT
  Tommy Kjehr
HKH Prins Joachim
Ford Escort BDA

Foto: Torben Toft