Yvan Muller overkom truslen fra Gabriele Tarquini i første løb og kørte sig til sejr og føring i WTCC. Sejren faldt 1,1 sekund foran Alain Menu, men først måtte franskmanden kæmpe med Gabriele Tarquini, der kunne skyde i front i løbet.

Efter første startforsøg blev afvist, røg italieneren i Sunred Leon i front foran Muller, der dog kunne tage føringen tilbage efter fire omgange. Herefter måtte Tarquini godt halvvejs i løbet slippe fronten og udgå med et ukendt teknisk problem.

En god start fik også Kristian Poulsen, der var i front i Yokohama Trophy efter første omgang efter at satse på ydersiden i sving 2. Her forblev danskeren, der sluttede på en imponerende fjerdeplads samlet. Med sejren tager Kristian Poulsen føringen i mesterskabet for privatkørere, hvor Nykjær kunne indkassere en femteplads – 11. samlet.

Løbet var også scene for en kontroversiel hændelse, hvor Rob Huff bliver ramt af sin teamkollega Alain Menu. Det indkasserer schweizeren en straf for, som han dog valgte ikke at udføre. Huff sluttede femmer efter fin opkørsel efter at være endt uden for top 10 efter uheldet, der dog så ud til at være forårsaget af Tiago Monteiro, der reelt rammer Menu først.

Resultatet af første løb på Ricardo Tormo-banen i Valencia:

1 MULLER Chevrolet Cruze 1.6T 14 omgange
2 MENU Chevrolet Cruze 1.6T 1.103
3 CORONEL BMW 320 TC 6.345
4 POULSEN BMW 320 TC 9.961
5 HUFF Chevrolet Cruze 1.6T 15.404
6 VILLA BMW 320 TC 15.630
7 MICHELISZ BMW 320 TC 16.206
8 MONTEIRO Sunred SR Leon 1.6T 16.665
9 DAHLGREN Volvo C30 Drive 16.777
10 D’ASTE BMW 320 TC 17.139
11 NYKJAER Sunred SR Leon 1.6T 18.962
12 ORIOLA Sunred SR Leon 1.6T 23.362
13 DUDUKALO Sunred SR Leon 1.6T 26.603
14 TANIGUCHI Chevrolet Cruze 1.6T 28.955
15 O’YOUNG Chevrolet Cruze 1.6T 44.967
16 FABIANI BMW 320si 1 Lap
17 TARQUINI Sunred SR Leon 1.6T 4 Laps
18 SIGACEV BMW 320 TC 4 Laps
19 BARTH Sunred SR Leon 1.6T 4 Laps
20 ENGSTLER BMW 320 TC 5 Laps
21 BENNANI BMW 320 TC 10 Laps