Yvan Muller satte tempoet i WTCC-testen på Donington Park fredag. I løbet af den 30 minutter lange session nåede bl.a. Robert Dahlgren i Volvo at tage téten. Den svenske fabrikskører sluttede dog toer efter den regerende verdensmester.

Michel Nykjær var helt fra sessionens begyndelse og blandt de toneangivende Yokohama Trophy-kørere. Pole Position Denmark-køreren endte med at sætte næstbedste tid – ottende generelt – efter spanske Javier Villa i BMW.

Nykjær var samtidig næstbedste Sunred-kører. Foran sig i tabellen var blot Gabriele Tarquini, der satte sjettebedste tid samlet.

Der var dog noget af et spring til de forreste. Muller satte kort tid før sessionen sluttede tiden 1:37,194 – knap et sekund  bedre end den hidtidigt bedste fra Dahlgren. Volvo-køreren slog dog igen og kom inden for 3/10 sekund. De to var de eneste under 1:38-barrieren.

Kristian Poulsen var sjettebedst i klassen for privatkørere og 12. samlet. STCC-køreren og tidligere BTCC-mester Colin Turkington endte som treer i Yokohama Trophy.

Tiderne fra fredagens test:

Pos Kører Bil Bedste
1 MULLER Chevrolet Cruze 1.6T 1:37.194
2 DAHLGREN Volvo C30 Drive 1:37.479
3 MENU Chevrolet Cruze 1.6T 1:38.125
4 HUFF Chevrolet Cruze 1.6T 1:38.223
5 CORONEL BMW 320 TC 1:38.585
6 TARQUINI Sunred SR Leon 1.6T 1:38.640
7 VILLA BMW 320 TC 1:38.664
8 NYKJÆR Sunred SR Leon 1.6T 1:38.764
9 TURKINGTON BMW 320 TC 1:38.813
10 ORIOLA Sunred SR Leon 1.6T 1:38.839
11 MICHELISZ BMW 320 TC 1:38.949
12 POULSEN BMW 320 TC 1:39.174
13 O’YOUNG Chevrolet Cruze 1.6T 1:39.414
14 DUDUKALO Sunred SR Leon 1.6T 1:39.980
15 BENNANI BMW 320 TC 1:40.067
16 BARTH Sunred SR Leon 1.6T 1:40.261
17 ENGSTLER BMW 320 TC 1:40.370
18 TANIGUCHI Chevrolet Cruze 1.6T 1:41.487
19 FABIANI BMW 320si 1:45.642
20 MONTEIRO Sunred SR Leon 1.6T