Michelle Gatting: ”Det er virkelig toppen af poppen nu.”

Siden 2012 har FIA’s World Endurance Championship været et godt jagtområde for danske racerkørere. Igennem de 12 sæsoner har syv kørere kunnet tage en VM-titel i løbsserien, hvor yderligere fem landsmænd har vundet løb. Den seneste, der tog en sejr i et WEC-løb, er Michelle Gatting, som var en af de tre kørere i Iron Dames’ sejrende Porsche 911 RSR-19 ved sidste års sæsonfinale i Bahrain. Hun er også med i årets VM-serie, men det bliver bag rattet af en Lamborghini Huracan GT3 Evo 2. For der er sket store forandringer i FIA World Endurance Championship. Efter at LMP2-klassen ikke længere er en del af mesterskabet, er hypercars de eneste prototyper i feltet, mens de hidtidige GTE-biler er blevet erstattet af GT3-biler.

”Jeg vil ikke sige, at det er et helt nyt mesterskab, for når man har kørt WEC så mange år, går mange kørere igen. Da det er GT3-biler, som jeg også har kørt, er der mange kørere, jeg kender,” siger Michelle Gatting. ”Det er virkelig toppen af poppen nu. Vi har hypercar som topklassen. Det bliver her, at vi kan opleve de stærke proffer, og så GT3-feltet, hvor vi er med. At man har valgt at undlade LMP2-bilerne er fra mit synspunkt en fordel, for der har været mange biler i WEC. LMP2 har aldrig været et problem som LMP3-bilerne i ELMS-serien (hvor deres hastighed svarer til GT3-bilernes, red.), men det giver mere plads på banerne, fordi der kun er to klasser.”

”Det bliver bedre med trafikken,” siger Marco Sørensen. ”Hypercar-racerne kører noget hurtigere på langsiden, men de er ikke så hurtige i de langsomme sving. Det er godt, at der nu kun er to klasser, for så er det også nemmere for publikum at følge med i modsætning til tidligere, hvor der var hypercar, en LMP2-klasse, en LMP2 Pro/Am-klasse og en Pro- og en Am-klasse for GTE-bilerne.”

Der bliver danskere i begge klasser i årets FIA World Endurance Championship. I hypercar fortsætter Nicklas Nielsen, Michael Christensen og Mikkel Jensen som fabrikskørere hos henholdsvis Ferrari, Porsche og Peugeot, hvor Malthe Jakobsen er tilknyttet som reservekører hos sidstnævnte mærke. Oliver Rasmussen skal i samme klasse køre en privatanmeldt Porsche 963 for det britiske Jota Sports.

Årets store omvæltning vedrører GT-feltet i FIA World Endurance Championship. De hidtidige GTE-biler udskiftes med de GT3-biler, som man bl.a. har oplevet i løbsserier som GT World Challenge. Men reglementet dikterer også, at det kun er mærker, som indsætter en hypercar, der kan være repræsenteret i GT3-feltet – og at de kun må være det med to eksemplarer.

For Mikkel O. Pedersen har det betydet et skifte fra Porsche 911 til Ford Mustang.

”De er lige så forskellige, som nogen biler kan være,” siger han. ”Jeg har altid kørt Porsche, og alle siger, at det er den sværeste bil at køre. Jeg har testet en Ferrari, og den var nemmere at køre, så jeg tror, at Mustangen også vil være det.”

Mikkel O. Pedersen arbejdede på at kunne fortsætte sin VM-karriere i en Porsche.

”Jeg var i dialog med Manthey, som har stået for Porsches fabriksindsats, men det var ikke muligt,” siger han. ”Efter min debutsæson hos Project One skiftede jeg sidste år til Proton Competition, som jeg har valgt at fortsætte hos, for jeg oplever dem som et godt team, hvor man er grundige, og hvor der også er noget økonomi bag. Jeg gik i en uvished. Jeg ville gerne have en skarp aftale, men også noget, som kunne gavne på sigt.”

Michelle Gatting skal også kæmpe om VM-sejre i et andet mærke.

”Vi kørte sidste år i en Porsche 911 RSR, hvor vi sideløbende kørte Lamborghini i GT3-løb. Vi lagde ikke skjul på, at RSR’en passede os godt. Det var en bil, man bare nød at køre,” siger hun. ”RSR’eren havde været der i mange år og er løbende blevet udviklet. Lamboen er der mere arbejde i. Når man kommer med en ny bil, er det en ny proces, man starter.”

En ting er de mærkeskifter, kørerne oplever. Noget andet er skiftet fra det hidtidige GTEreglement, til det fremtidige GT3-reglement, som bilerne er opbygget efter. Og her er der forskelle.

”Personligt synes jeg, at det er en kæmpefejl,” siger Marco Sørensen. ”GTE var en fuldblods GT-bil, og når man kørte race i GTE, var det mere tæt og mere fair race. Man havde ikke nogen ABS-bremser, og ABS i en racerbil er noget, fanden har skabt. Det gør, at alle kan bremse sent. Det gør, at det er ti gange så svært at komme forbi folk, og der er risiko for, at det så sker med kontakt. Når du ikke har ABS, skal du bremse på ren følelse. Det gør det sværere, og sværere er sjovere.”

”ABS vil også gøre det nemmere for bronzekørerne at undgå fejl, og det kan faktisk være med til at gøre det mere tilskuervenligt,” tilføjer Mikkel O. Pedersen. ”En GTE-bil var nem at køre. Det er en downforce-præget bil, men det var også svært at køre tæt i GTE-bilerne.”

”GTE’erne havde mere downforce – de var tæt på en prototype,” siger Michelle Gatting.

”Den sugede sig til asfalten, og du kunne lave kørefejl, og den var meget mere teknisk at køre. Men som kører skulle du også kunne noget ekstra. Jeg synes ikke, at det er fedt bare at hugge bremsen i og ABS’en så klarer resten. Gjorde du det i en GTE-bil, havde du firkantede dæk. I en GTE-bil skulle du stole på bilen, og hvad den gav. Alle, der har kørt en GTE-bil, vil sige, at det er en større fornøjelse at køre sådan én end at køre en GT3-bil.”

En anden ændring i reglementet er, at alle skal køre på den samme type dæk. Ikke bare mærke, men også compound.

”GTE’erne havde de bedste dæk, fordi du valgte dem til lige netop din bil. Nu skal alle køre på den samme type dæk og kan ikke vælge,” siger Marco Sørensen. ”Hvis man har en bil, som ikke passer så godt til dækkene, kan det godt blive en lang sæson, men alle står i den samme situation. Så må du bare arbejde med bilen for at få det til at fungere.”

”Vi skal køre på en hårdere compound fra Goodyear, hvor man vil have os til at køre double-stints og triple-stints på et sæt dæk for at tænke mere på miljøet,” tilføjer Michelle Gatting.

Noget som fortsætter uændret fra det nu nedlagte GTE Am-mesterskab, er kravet til kørersammensætningen på GT3-holdene. Der skal fortsat være mindst én bronzekører plus enten én bronze- eller én sølvkører, ligesom de hver skal køre mindst 30 % af tiden. Lineups udelukkende med platin- eller guldkørere som i hypercars er ikke tilladt.

”Jeg bliver guldkøreren på vores Lamborghini. Vores lineup er nok et af de stærkeste i feltet,” siger Michelle Gatting, der erkender, at det kan være svært at sætte et godt hold i GT3-klassen. ”Specielt fordi vores projekt er et fuldt kvindelineup. De fleste kvindelige kørere er sølvkørere og er allerede en del af vores projekt, og hvis du ikke står stærkt med din bronzekører, har du ingen chance. Det er godt for os, at vi kan bibeholde Sarah Bovy som vores bronzekører.”

”Man har set lineups, hvor bronzekøreren er langt fra Sarahs niveau, men hvor holdet stadig kunne vinde løb. Når du har en god bronzekører, er du sikker på, at du starter oppe i feltet (fordi bronzekøreren skal køre kvalifikationen, red.), og med Sarah har vi også en bronzekører, der kan køre om natten. For andre teams gælder det om at få bronzekøreren ud hurtigst muligt, men det er ikke nødvendigt for os.”

Mikkel O. Pedersen føler, at bronzekørerne med det nye tekniske reglement kommer til at performe bedre end tidligere.

”Med ABS på bilerne vil de klare sig bedre, og det er okay. Hvis der f.eks. kom regn i den ene ende af banen på Le Mans, låste slicks-dækkene bare i GTE-bilerne. Det gør de ikke i GT3-bilerne, og det er godt,” siger Mikkel O. Pedersen, der selv er sølvkører. Men han konstaterer også, at det er blevet sværere at få en plads i WEC-feltet.

”Når der er flere mærker, er der flere fabrikker, som har deres egne kørere. Samtidig er der også en række kørere fra LMP2-klassen, som er blevet arbejdsløse, så der har været rift om sæderne. Der er mange gode sølvkørere, men også mange gode sølvkørere der har gode sponsorer med, men heldigvis har jeg bevist mit værd, så derfor har jeg kunnet beholde min plads hos Proton.”

”Jeg synes, at det er fint, at der kun må være to GT3-biler pr. mærke, nok fordi vi hos Iron Dames og Iron Lynx har de to pladser med Lamborghini,” siger Michelle Gatting.

”Jeg synes, at det er fint, at man skal have noget historik med fra Le Mans-organisationen og ikke bare kan komme buldrende ind fra sidelinjen. Det gør det ekstraordinært, at man får en plads – at det er noget, ikke alle bare kan gøre.”

”Når der kommer så mange fabrikker ind, bliver det hele meget svært,” siger Marco Sørensen, som har kunnet fortsætte med at køre Aston Martin. ”Vi starter næsten forfra. Det er jo et Balance-Of-Performance-mesterskab. Der vil være nogen mærker, som har en kæmpe fordel og nogle som ikke vil have det, indtil det er blevet nivelleret ud. Jeg går ind i det med åbent sind.”

Balance-of-Performance har i en årrække været et grundelement i GT-sporten – og også blandt hypercars – hvor der løbende ændres på bilmodellernes minimumsvægt for at sikre jævnbyrdighed.

”Man bliver lidt immun overfor Balance-of-Performance,” erkender Aston Martin-køreren. ”Folk brokker sig over BOP’en, og det skal man også, hvis man ikke kan være med. Nu har jeg været i VM siden 2015, så jeg ved, hvordan det er. På et tidspunkt har du en god BOP uden at kunne vinde. Dem som i otte år ikke har vundet, skal nok se indad i stedet.”

”2023 var et meget frustrerende år med Lamborghinien i GT3,” siger Michelle Gatting. ”Den har på ingen måde været en fornøjelse at køre. Vi havde aldrig et løb, hvor vi tænkte, Det var fedt. Vi blev ramt af BOP-smæk på Daytona, og vi har kæmpet med bremseproblemer. Man har så til i år valgt at skifte bremsefabrikant, og det har været som dag og nat. Vi har nu en bil, som vi kan arbejde med, men der er masser af børnesygdomme.”

For alle tre danske GT3-kørere gælder det, at de er tilknyttet et team eller en fabrik, som er eller bliver repræsenteret i hypercar-klassen. Er der mulighed for, at de kan komme til at køre sådan en prototype?

”Jeg har sagt til teamet, at det er en bil, som jeg gerne vil teste og prøve at køre. For mig er det vigtigt, at jeg går ud og leverer en god sæson i Lamborghinien,” siger Michelle Gatting. ”Gør man det, kan man også presse på. Der er nogen, som mener, at jeg er for gammel til at køre hypercar, men jeg har enorm erfaring og er ikke en af de unge kørere, som skal satse alt på første omgang.”

”Det er da fedt at stå i samme pitgarage med sådan en bil. Man deler alt med sådan et team,” siger Mikkel O. Pedersen om Proton Competition, der også indsætter en Porsche 963 i hypercar-klassen. ”Det er sjovt at være på sidelinjen med sådan en bil. Der er ingen planer. Jeg har godt nok testet en LMP2 via Proton, og jeg vil da ikke sige nej, hvis tilbuddet kommer.”

”Det ville være dejligt, men der er desværre ikke noget, som er sikkert,” konstaterer Marco Sørensen. ”Nicki (Thiim, red.) og jeg havde en chance for nogle år siden, men så meldte Aston Martin, at de trak sig ud af hypercar. Det var en hård beslutning. Jeg kommer måske ud at teste den, men jeg ved det ikke.” ”Men man skal virkelig nyde de kommende fire år, for der kommer til at være gang i den.”

Fotos: Jokum Tord Larsen, Morten Alstrup.

Denne artikel er bragt i Autosport #1/2024. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.