Marco Sørensen fortsætter den gode stime i tyske ATS F3 Cup. I søndagens løb på Sachsenring tog danskeren en andenplads efter vinderen Klaus Bachler.

Dermed har nordjyden vist super stabilitet i sæsonen indtil videre, hvor han har sikret sig placeringer på podiet i hvert af de seks løb indtil videre. Det er også blevet til løbssejr i sæsonen, men det kunne den 20-årige Brandl Racing-kører ikke nå søndag.

– Min start var middelmådig, da jeg kom ud af første kurve som toer. Tom (Blomqvist, red.) satte mig fint under pres hele løbet. Jeg er ganske tilfreds med weekenden samlet set. To andenpladser – det giver gode point til mesterskabet, siger Marco Sørensen.

Lørdagens vinder Richie Stanaway sluttede firer i løbet.

Toppen i ATS F3 Cup efter weekendens to løb:

1. Richie Stanaway 56 point
2. Marco Sørensen 52 point
3. Klaus Bachler 28 point

Foto: ATS F3 Cup