Kevin Magnussen tog søndag sin femte sejr i sæsonen i Cooper Tires British Formula Three og rykkede efter en 7. og en 5. plads i de øvrige løb op på andenpladsen i den samlede stilling.
Mesterskabet er dog kørt, idet brasilianske Felipe Nasr nu har taget titlen med sig til Sydamerika. Den 19-årige Nasr er den 12. i rækken af sine landsmænd, der tager den eftertragtede F3-trone.
Kevin Magnussens sejr i hovedløbet blev kørt hjem under svære betingelser. Et kraftigt regnskyl havde vanskeliggjort betingelserne, men fra en startposition som nummer tre skød Kevin frem i føring og den afgav han ikke siden, selvom to perioder med safetycar undervejs, grundet konkurrenter der kørte af banen i på den glatte bane, satte Kevin under pres. Men danskeren kørte fejlfrit og kunne køre endnu en flot sejr hjem.
– Det var et svært løb. Betingelserne var rigtig svære og det var ikke muligt at opbygge et forspring, da der to gange kom safetycar, der samlede feltet. Så jeg var konstant under pres bagfra, så det gjaldt om ikke at lave fejl. Så det var dejligt at køre endnu en sejr hjem og dermed rykke op på andenpladsen i mesterskabet, siger Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.
Der er to afdelinger tilbage af F3-mesterskabet. Næste køres på Donington den 24. og 25. september
Cooper Tires British Formula 3 International Series, andet løb:
1 Scott PYE / AUS, Double R Dallara-Mercedes 20m 19.368s / 74.45mph
2 Felipe NASR / BRA, Carlin Dallara-Volkswagen +10.217s
3 William BULLER /GBR, Fortec Dallara-Mercedes +17.592s
4 Jazeman JAAFAR / MAS, Carlin Dallara-Volkswagen +15.359s
5 Kevin MAGNUSSEN / DEN, Carlin Dallara-Volkswagen +15.765s
6 Carlos HUERTAS / COL, Carlin Dallara-Volkswagen +16.229s
7 Menasheh IDAFAR / GBR, T-Sport Dallara-Volkswagen +17.976s
8 Pipo DERANI / BRA, Double R Dallara-Mercedes +18.406s
9 Hywel LLOYD / GBR, Sino Vision Dallara-Mercedes +20.220s
10 Rupert SVENDSEN-COOK / GBR, Carlin Dallara-Volkswagen +23.827s etc
Tredje løb:
1 Kevin MAGNUSSEN / DEN, Carlin Dallara-Volkswagen 40m 10.018s / 69.54mph
2 Pietro FANTIN / BRA, Hitech Dallara-Volkswagen +0.691s
3 Felipe NASR / BRA, Carlin Dallara-Volkswagen +4.579s
4 William BULLER /GBR, Fortec Dallara-Mercedes +8.721s
5 Jazeman JAAFAR / MAS, Carlin Dallara-Volkswagen +9.271s
6 Jack HARVEY / GBR, Carlin Dallara-Volkswagen +15.077s
7 Scott PYE / AUS, Double R Dallara-Mercedes +17.325s
8 Harry TINCKNELL / GBR, Fortec Dallara-Mercedes +29.851s
9 Bart HYLKEMA / NED, T-Sport Volkswagen +31.270s
10 Fahmi ILYAS / MAS, Fortec Dallara-Mercedes 33.123s etc
Stillingen i mesterskabet med to afdelinger tilbage:
1 Nasr 297 points; (mester)
2 Magnussen 174;
3 Buller 171;
4 Carlos Huertas 166;
5 Jaafar 159;
6 Rupert Svendsen-Cook 144 etc