Den nye racerserie Ginetta Junior Cup der lanceres i Danmark i 2012 har netop præsenteret Jason Watt som officiel ambassadør for serien som specifikt satser på økonomisk ansvarlig talentudvikling af unge mellem 15 – 21 år.
Fokus på de kommende generationer i international motorsport var afgørende for Watt, den tidligere DTC-mester er stadig meget aktiv i kartingsporten, og ved hvor vanskeligt det kan være at komme videre, uden den hjælp og rådgivning. ”Det er et godt initiativ – Især når alle de unge mennesker starter med at køre gokart, tror de at de skal være den nye Vettel. Men der er kun plads til 22 Vettel ‘er! Men hvis man ser den anden vej, er der mange som kører rundt med tag over hovedet og er godt tilfredse med det. Den beslutning har de taget i en tidlig alder, for at nå dertil.
Idemanden og promotoren for Ginetta Junior Cup, Tommy Schröter, er meget forventningsfuld overfor de mange muligheder, som det nye samarbejde med Jason Watt rummer. ”Jeg er utrolig glad for, at en topkører som Jason Watt har sagt ja til at være officiel ambassadør for Ginetta Junior Cup. Det er endnu en succeshistorie for en ny dansk racerserie, der kun har høstet roser og anerkendelse for sine tanker om effektiv talentudvikling på en attraktiv økonomisk platform.
Næste skridt er en officiel testdag på Padborg Park den 16. august, hvor det engelske Ginetta Cars fabriksteam vil gæste den danske bane med to Ginetta G40 Challenge-racere. Her er alle unge mellem 15 – 21 år velkomne til at prøve, hvad det vil sige at køre sportsvogn på eliteplan
Foto: Ginetta.dk