Annonceringerne af kørerlineups falder i en lind strøm i disse dage. Seneste er Sahara Force India F1 Team, der nu kan bekræfte Paul Di Resta som genvalg og tredjekører Nico Hülkenberg.

Hülkenberg overtager dermed som ventet rattet efter landsmanden Adrian Sutil (foto sammen med Di Resta).

Hülkenberg fik positionen som tredjekører til denne sæson, efter han blev fyret hos Williams F1 Team. Di Resta kører i 2012 sin anden sæson, så det er en ung duo, det indisk-ejede team stiller med.

Sutil har blot to sæder at gå efter på gridden – et hos netop Williams og det andet hos HRT.