Lewis Hamilton var hurtigst af the usual suspects, da F1-feltet for første gang rullede ud på Yas Marina Circuit. McLaren-Mercedes-køreren endte med at sætte en tid, der var knap en tiendedel hurtigere end Jenson Buttons.
På de efterfølgende pladser følger Sebastian Vettel og Rubens Barrichello på fjerdepladsen. Men så stopper rutinelæsningen også.
Femtehurtigste er Nick Heidfeld i Sauber BMW’s sidste løbsweekend foran Sebastien Buemi, der fortsætter de gode takter i Toro Rosso. Schweizeren følges af Adrian Sutil, der er ude efter at slutte en stærk sæson for Force India-teamet.
Mark Webber, Jaime Alguersuari og Jarno Trulli runder top ti af. Uden for denne er blandt andre Heikki Kovalainen, de to Williams-Toyota-kørere, begge Renault-kørere og begge Ferrari.
I denne første træning var det tydeligt, at den nye bane mangler gummi i asfalten. Blot små ture uden for sporet resulterede i adskillige små afkørsler, men uden den store dramatik.
Tiderne fra første træning:
1. Hamilton, McLaren-Mercedes, 1:43.939
2. Button, Brawn-Mercedes, +0.096
3. Vettel, Red Bull-Renault, + 0.214
4. Barrichello, Brawn-Mercedes, + 0.268
5. Heidfeld, BMW-Sauber, + 0.728
6. Buemi, Toro Rosso-Ferrari, + 0.748
7. Sutil, Force India-Mercedes, + 0.749
8. Webber, Red Bull-Renault, + 0.866
9. Alguersuari, Toro Rosso-Ferrari, + 1.016
10. Trulli, Toyota, + 1.019
11. Kubica, BMW-Sauber, + 1.049
12. Kovalainen, McLaren-Mercedes, + 1.184
13. Rosberg, Williams-Toyota, + 1.710
14. Nakajima, Williams-Toyota, + 1.740
15. Raikkonen, Ferrari, + 1.765
16. Alonso, Renault, + 1.926
17. Liuzzi, Force India-Mercedes, + 2.300
18. Fisichella, Ferrari, + 2.328
19. Kobayashi, Toyota, + 2.425
20. Grosjean, Renault, + 2.472
Foto: McLaren-Mercedes