Første FIA WTCC-løb på Zolder blev ødelagt allerede på første omgang for Michel Nykjær. Lokalkøreren Pierre-Yves Corthals rammer danskeren på første omgang Nykjær og sender ham ned i rækkerne.

– På bagsiden af banen rammer han mig ind i chikanen, så jeg rammer op i en af Chevroleterne og ud i gruset. Jeg kommer fri igen, men er bagerst og må bare køre mig op, siger Michel Nykjær til Racemag.

Den danske SEAT-kører bliver med uheldet sat helt tilbage, men kører sig frem til en næstsidste plads. Det giver også en startplacering helt i den tunge ende af feltet til andet løb.

– Det bliver svært, får der bliver kørt meget hårdt i den del af del af feltet, siger Nykjær videre.

Jordi Gené kom først over målstregen foran teamkammeraten og polesitter Gabriele Tarquini. Sejren er dog ikke sikker for spanieren, for angiveligt var han foran Tarquini inden starten var gået.

Danske Kristian Poulsen viser storform for tiden og kører sig til en sejr i klassen for privatkørere.

– Endelig lykkedes det – det var målet, at komme på skamlen og nu er vi der. Stor ros til teamet – bilen kører fantastisk!, siger danskeren på sin hjemmeside.

Toppen i første WTCC-løb på Zolder:

1 Jordi GENE, SEAT Leon TDI
2 Gabriele TARQUINI, SEAT Leon TDI
3 Yvan MULLER, Chevrolet Cruze
4 Alain MENU, Chevrolet Cruze
5 Tiago MONTEIRO, SEAT Leon TDI
6 Robert HUFF, Chevrolet Cruze
7 Norbert MICHELISZ, SEAT Leon TDI
8 Andy PRIAULX, BMW 320si
9 Tom CORONEL, SEAT Leon TDI
10 Augusto FARFUS, BMW 320si

12 Kristian POULSEN, BMW 320si

19 Michel NYKJÆR, SEAT Leon TDI

Andet løb køres klokken 15.20. Se tv-tider og links til livetiming under www.racemag.dk/events

Foto: Stine Østergaard