Formel Fords kørerforening i Danmark smadrer nu effektivt den sidste undskyld for ikke at køre race i 2011. Flere tiltag vil gøre det billigere at køre en sæson i de hurtige formelracere – helt ned til 39.100 kroner for en sæson.
For at sparke gang i de faldende felter i dansk motorsport åbner DM-serien nu op for, at man kan køre Formel Ford med både Duratec- og de billigere, lidt ældre Zetec-motorer.
Den nye serie for Zetec-biler vil blive yderligere begrænset i dækforbruget, så man nu blot kan registrere to dæk per weekend mod fire i mesterskabet for Duratec-racere. Ifølge en meddelelse fra kørerforeningen er Dunlop-dækkene så holdbare, at det lader sige gøre. Zetec-biler kan i dag købes for omkring 50.000 kroner.
Kørerforeningen har regnet på de samlede omkostninger for en sæson unde rde nye regler. Nen sæson kørt på nye dæk vil koste 51.100 (uden større skader), mens en sæson med brug af brugte dæk blot vi løbe op i 39.100 kroner ekskl. moms.
Fristet? Du kan kontakte klasserepræsentant Alex Frederichsen på 26187321, info@formelford.dk eller se mere på klassens hjemmeside her (åbner nyt vindue).
Foto: Thomas Norsted, Racemag



