Monacos Grand Prix er nu officielt i gang med de indledende træninger Kristi Himmelfartsdag. Den korte pause mellem det første grand prix på europæisk grund og det historiske løb i Monte Carlos gader er blevet benyttet til at diskutere de tre nye teams store afstand til resten af feltet.
Det kan give problemer i kvalifikationen, hvor flere teams offentligt har appelleret for, at feltet deles i to til Q1. Dét er endnu ikke afgjort, så lørdagens kvalifikation kan blive et lotteri.
Sådan gik det i 2009
Jenson Button og Rubens Barrichello tog sæsonens tredje dobbeltsejr i 2009-udgaven af Monacos Grand Prix, hvor også Kimi Räikkönen var en – for sæsonen – sjælden gæst på podiet. Felipe Massa, Mark Webber, Nico Rosberg, Fernando Alonso og overraskelsen Sebastien Bourdais tog sig af de sidste pointplaceringer på en gade, der er notorisk kendt for at skille bukkene fra fårene – eller de rigtige racere fra resten af feltet.
Læs her, hvordan det gik i 2009 i artiklen Button og Barrichello sikrer tredje dobbeltsejr
Se tv-tider, tidsskema og link til livetiming her!
Foto: Brawn GP



