FIA har nu offentliggjort, at anden afdeling af WTCC er aflyst. Årsagerne, oplyser FIA, er som tidligere rygtet baseret på sikkerheden i området.

– FIA har, i enighed med promotor KSO, besluttet at aflyse anden afdeling af 2010 FIA World Touring Car Championship, planlagt til at finde sted i Puebla, Mexico, den 11. april, lyder det i en meddelelse fra FIA.

– FIA’s beslutning er baseret på sikkerhedsrapporter fra regionen og følger tæt konsultation og rådgivning fra OMDAI, den nationale, mexicanske sportsmyndighed, lyder det videre.

I mellemtiden oplyser banen ved Puebla, Autodromo Miguel E. Abed til Racemag, at arrangementet stadig løber af stablen som planlagt – dvs. alle supportklasserne til WTCC, inklusive sydamerikanske formelmesterskaber.

Foto: SEAT Sport