Danske Claus Møller gjorde rent bord med 2 pole positions, 2 sejre og hurtigste omgangstid til det 38. Sportsvagnsmeeting, arrangeret af Malmö Sports Car Club på Ring Knutstorp.
280 historiske biler var tilmeldt løbsweekenden, men selvom Møller kørte løb sammen med de lynende hurtige Clubman racere i RS & Clubman klassen, så var den Gulf-sponserede sportsvogn aldrig under pres.
Næste opgave for Claus Møller, er Swedish Racing League-løbet på Anderstorp. En bane, som Claus glæder sig meget til at prøve, da banens størrelse nærmer sig de europæiske baner, som PRC-sportsvognen er konstrueret til at være hurtig på.
– Anderstorp er den 5. & 6. August, og så er det planen at køre Super Car Challenge på Jyllandsringen weekenden efter, fortæller Claus Møller.
– Det var fedt på Knutstorp, igen at være sammen med de historiske. Der er altid en helt speciel stemning af entusiasme i ryttergården.
Claus Møller har sammensat onboardvideoer fra weekenden – se det her:
Foto: www.racefoto.se