D’Ambrosio fik lov til at starte, selvom han ikke levede op til 107 procentsreglen i kvalifikationen. Banen var våd da starten gik, og derfor foregik starten også bag safety car, og alle startede på full wets.
Først efter fire omgange blev løbet givet frit. Alonso var helt oppe bag Vettel, men kom ikke foran. Webber og Hamilton stødte sammen, men begge kørte videre. Vettel trak fra i front sammen med de to Ferrari’er.
Hamilton trak ind på venstre side af Button på start/mål langsiden. De to kørere stødte sammen, og Hamilton måtte udgå. Derfor kom der safetycar på banen og Button gik som den første på intermeditates. Britten fik en drive-through for at køre for hurtigt bag safetycar. Hans intermeditates virkede dog for alvor nu, og han skar sig op gennem feltet.
Button’s fart sendte flere ind efter intermeditates. Efter et par omgange åbnede himlen sig dog, og der kom safety car på banen og travlt i pitten. Nu skulle der skiftes tilbage til full wets.
Afbrudt to timer
Safetycaren var på banen i flere omgange, indtil der kom rødt flag. Det skete efter 25 omgange. Det var simpelthen for meget vand på banen. Løbet var afbrudt i to timer, før det blev genstartet bag safety car. Der blev kørt en del omgange, før feltet blev givet frit. Det skete på omgang 35.
I løbet af et par omgange gik alle andre end Vettel i pit for at få intermeditates på. Der var kaos på banen, og Alonso endte udenfor banen efter et sammenstød med Button i sving 3. Der kom safety car på banen, og Vettel fik intermeditates på og beholdt føringen. Button punkterede, og Alonso udgik.
Der var tæt kørsel i feltet og begge Force India var i problemer, og kørte op bag i andre biler. Schumacher var godt kørende. Vettel trak fra i front imens de andre fandt deres pladser i feltet.
Schumacher brugte rutinen til at overhale både Kobaysahi og Massa på samme tid, da de to kæmpede om andenpladsen. Dermed var Schumacher på andenpladsen. Efterfølgende fik alle kørerne super soft dæk på.
Der var tæt kørsel og overhalinger ned gennem feltet, og det blev også for tæt mellem Kobaysahi og Heidfeld, hvor tyskeren måtte udgå. Der var masser af kufiber på banen, og derfor kom der safety car på banen igen og feltet blev samlet.
Der var tæt kamp om andenpladsen sidst i løbet. Button på fjerdepladsen var hurtigere end alle andre på banen, og Schumacher, Webber og Button lå meget tæt over de sidste omgange. Button kom med fem omgange tilbage op på andenpladsen og jagtede nu Vettel i front.
Til sidst kom Button så tæt på at han kunne bruge DRS og kunne for alvor true Vettel. Vettel lavede en fejl på sidste omgang og Button vinder efter seks pitstop. Et spektakulært løb af Button, der vinder foran Vettel og Webber.
Resultat af løbet
Top 5 i kører-VM
Pos | Kører | Point |
1 | Sebastian Vettel | 161 |
2 | Jenson Button | 101 |
3 | Mark Webber | 94 |
4 | Lewis Hamilton | 85 |
5 | Fernando Alonso | 69 |
Foto: Mclaren-Mercedes