Jan Magnussen og medkørerne på Corvette Racing nummer 3 endte som tredje bedste GT2-bil i første træning forud for 12-timersløbet på Sebring.
Jaime Melo, Gianmaria Bruni og Pierre Kaffer var hurtigste i klassen i Risi Competizione Ferrari 430. Andenhurtigst var Scott Sharp, Johannes van Overbeek og Allan Simonsens vanlige makker Dominik Farnbacher, også i Ferrari F430.
Samlet var det Peugeot 908 HDI FAP med #8, der var hurtigst. Pedro Lamy, Nicolas Minassian og Sebastien Bourdais deler bilen, der var i toppen i første træning. Med tiden 1:46,232 var de 3/10 hurtigere end dark horsen fra Aston Martin Racing med Stefan Mücke, Harold Primat og Adrian Fernandez.
ALMS kører træning igen torsdag, herunder nattræning. Kvalifikation køres fredag, mens løbet køres lørdag.
Foto: ALMS