Jan Magnussen og teamkammeraterne i Stevenson Motorsports starter nede som nummer 13 i lørdagens Grand Prix of Miami på Homestead-banen.

Det var Gunter Schaldach, der kvalificerede bilen. Umiddelbart er der ingen forklaring på den beskedne startposition. Magnussen og Schaldachs teamkammerater Robin Liddell og Andrew Davis starter fra sjettepladsen blandt de 19 GT-biler.

Schaldach kører første stint i Camaro GT.R med nummer 97 på siden, hvorefter Jan Magnussen overtager og kører resten af løbet.

Det blev Banner Racings Corvette, der satte pole i GT-klassen foran SpeedSource-Mazda RX-8.

Foto: Jan Kaiser