Er man sulten efter viden om 24-timersløbet på Le Mans, og er der ikke umiddelbart et øvre loft for, hvor dyre julegaver man giver, så er her en idé til motorsportsfans (og deres koner, kærester eller forældre).
En encyklopædi er netop kommet på gaden om det legendariske løb på La Sarthe. Værket, kaldet Encyclopedia of the 24 Hours, er udkommet i to udgaver, Classic og Prestigious.
Formålet med værket er, at vise et foto af samlige biler, der har deltaget i det nok største langdistanceløb i verden gennem tiderne. Billedserierne er bakket op af gennemgange af reglementerne, beskrivelser af kørerlineups, resultater, ulykker og hændelser i løbet, der har fundet sted siden 1923.
Da jeg kom på podiet i 1997, fuld af adrenalin, udmattelse og glæde, troede jeg aldrig nogensinde, jeg skulle slå den fantastiske Jacky Ickx’ rekord. 24 timer på La Sarthe gav mig, hvad vi kan forvente af de bedste løb i motorsporten. Tom Kristensen i Encyclopedia of the 24 Hours.
Udgiver er Le Mans Racing, og hvert værk – der er tre i encyklopædien – fylder 512 sider. 3.000 er trykt af økonomiudgaven, mens der blot er 500 af den eksklusive, nummererede udgave. Forfatterne er Christian Moity, Jean-Marc Teissedre, Alain Bienvenu, Michel Bonté.

Le Mans-encyklopædi i detaljer:
Classic Edition
• 3 rigt illustrerede værker på 512 sider hver, ialt 1536 pages.
• 4000 fotos og illustrationer.
• Alle biler, der har været til start i 24-timersløbet Le Mans siden 1923 samt de fleste, der ikke kom til start.
• 3000 tosprogede udgivelser (fransk/engelsk).
Pris: 300 euro/DKK 2236,-
Prestigiuos Edition
• Samme indhold som Classic Edition
• 500 i oplaget.
• Omslag i imiteret alcantara og kulfiber.
• Kasse i børstet aluminium.
• Aluminium-skilt med køberens navn indgraveret
Pris: 1000 euro/DKK 7.450,-
Se mere om encyklopædien her http://www.vif-argent.fr/encyclo24heures/boutiqueGB.html
Fotos: Porsche AG og omslag til Encyclopedia of the 24 Hours



