IMSA WeatherTech Sportscar Championship er fællesbetegnelsen for det største og mest prestigefyldte sportsvognsmesterskab i USA.

Mesterskabet omfatter i år følgende kategorier:

DPi – Daytona Prototypes International

“Kongeklassen”. DPi skal som udgangspunkt anvende samme grundchassis som LMP2, men må anvende motor efter eget valg, samt udvikle egen aero og ”customize” bodywork.        Det er i denne klasse vindere af generalklassement findes. Her deltager Kevin Magnussen for Chip Ganassi Racing Cadillac. I sin nuværende form deltager klassen ikke i World Endurance Championship (WEC) (og dermed heller ikke på Le Mans). Se nedenfor*

LMP2 – Le Mans Prototypes 2 

Samme tekniske reglement som anvendes i WEC (og dermed også på Le Mans, European Le Mans Series (ELMS), Asian Le Mans Series (ALMS). Teams kan vælge mellem fire forskellige chassisproducenter. Alle anvender ens motor og gearkasse. Der må ikke udvikles aero eller ændres bodywork. På Daytona deltager Mikkel Jensen for et amerikansk team, og Anders Fjordbach/Dennis Andersen for det danske team High Class Racing.

LMP3 – Le Mans Protypes 3 

Samme tekniske reglement som anvendes i ELMS/ALMS.
Er med i mesterskabet for første gang i 2021. Ingen danskere til start på Daytona.

GTE LM – GTE Le Mans

Samme tekniske reglement som i GT Pro i WEC. Fabriksanmeldte hold. Det var her Jan Magnussen deltog for Corvette og vandt fire mesterskaber, herunder klassesejr på Daytona. Kategorien er de hurtigste GT-biler i verden. Ingen danskere til start på Daytona.

GT D – GT Daytona

Modsvarer klassen GT3, der også kører i mange europæiske løbsserier (bl.a. Spa 24 Hours, Nürburgring 24 Hours m.fl.) På Daytona er Christina Nielsen (Porsche) og Nicklas Nielsen (Ferrari) til start. 

*Daytona Prototypes DPi

IMSA og WEC får fælles reglement fra 2022

Fra 2022 indføres fælles reglement mellem IMSA og WEC, så klassen kan køres både i USA og i VM/Le Mans. Det tekniske reglement ligner det nuværende DPi, men tilføjes et standard hybrid-system alle skal anvende. Klassen kaldes overordnet LMDh, og konkurrere med biler der er bygget efter det nye Le Mans Hypercar reglement.

Porsche, Audi og Acura har allerede meldt ud de deltager i LMDh fra 2022 og fremefter, mens Toyota, Peugeot, Glickenhaus, Kolles, Alpine m.fl. bygger biler efter Hypercar-reglement, der træder i kraft denne sæson. I 2021 kommer den nye Toyota Hypercar samt Glickenhaus, mens de øvrige ventes at følge i 2022. 

IMSA WeatherTeach Sportscar Championship

Mesterskabet har 12 løb på kalenderen, det er dog ikke alle løb der har deltagelse af både prototyper og GT-biler. 

Som et ”mesterskab i mesterskabet” indeholder WeatherTech SportsCar Championship ”IMSA Michelin  Endurance Cup” der omhandler Daytona, Sebring, Petit Le Mans samt Watkins Glen. Her deltager Mikkel Jensen.
Disse løb er langdistanceløb, men tæller også med i det overordnede mesterskab. Foruden Mikkel Jensen ventes Christina Nielsen til start i flere af afdelingerne i klassen GTD, som hun (som eneste kvinde) har vundet samlet to gange.

Foto: Kevin Magnussens Cadillac Dpi-V.R – foto af Richard Prince / Cadillac