Abu Dhabi betyder første løb i emiratet og første løb på Yas Marina Circuit. Men det bliver også sidste løb for Fernando Alonso i spanierens andet stint for det franske F1-hold. Og den tidligere dobbelte verdensmester ser både frem til den nye bane, men kigger også med vemod på kalenderen, der nu siger sidste løb i 2009-sæsonen.
– Jeg nyder altid udfordringen med en ny bane, og banen i Abu Dhabi ser meget imponerende ud. Det vil være en ny oplevelse for alle, så det er vigtigt, at vi får et maksimale ud af alle sessioner og lærer så meget som vi kan for hurtigt at forsøge at finde en fordel. Jeg synes, at anlægget ser fantastisk ud, og vil være godt for befolkningen i Abu Dhabi. Vi var der for et par år siden til vores demoshow og så, hvor meget entusiasme fansene har for F1, siger Fernando Alonso, der nu tager afsked med Renaults F1-hold.
– Jeg ville elske at slutte sæsonen og min Renault-karriere med et fantastisk resultat. Det bliver et følelsesmæssig race, fordi jeg har så mange specielle minder med dette hold, og jeg efterlader en masse venner. Renault er et af de store hold i F1, og jeg ser frem til at kæmpe med dem på banen i de kommende år, siger Alonso.
Kan Alonso overraske i Abu Dhabi? Stem nederst på siden
Foto: Charles Coates/LAT Photografic