Janne Flash Nilsson trak sig sejrsrigt ud af andet løb på Mantorp Park, hvor tredje afdeling i STCC blev afviklet.

Efter en solid opkørsel fra sidstepladsen i første løb, kunne Flash i BMW 320si hurtigt gå i føring i andet løb, hvor han blev foran Volvos Tommy Rustad og Tomas Engström.

Rickard Rydell tog igen gode point med en fjerdeplads foran James Thompson, der endnu ikke for alvor har fået sin STCC-kampagne til at rulle.

Vinder af race 1, Fredrik Ekblom i VW Scirocco, bliver sekser foran Roger Ericsson i SEAT og teamkammerat Patrik Olsson.

Alx Danielsson, der ellers var med helt fremme i andet løb takket være den omvendte startrækkefølge, blev kørt af efter seks omgange.

Toppen i STCC, andet løb på Mantorp Park:

1 Jan Nilsson
2 Tommy Rustad
3 Tomas Engström
4 Rickard Rydell
5 James Thompson
6 Fredrik Ekblom
7 Roger Ericsson
8 Patrik Olsson

Foto: Mediaempire