FIA har offentliggjort kalender for 2012 sæsonen i Formel 1. World Motor Sport Council har stemt om kalenderen, og den indeholder hele 20 løb, fra starten i Australien midt i marts til afslutningsløbet i Brasilien sidst i november.
Det tyrkiske Grand Prix er ude, efter at have været en del af kalenderen siden 2005. Arrangørerne og Bernie Ecclestone nåede ikke frem til en aftale, fortæller Autosport.com.
Bahrains Grand Prix er blevet flyttet til den 22. april i stedet for at være åbningsløb, som det oprindeligt var planlagt. Det sker på grund af de uroligheder i Bahrain, der aflyste åbningsløbet i år.
I 2012 skal Formel 1 også tilbage til USA, når det næstsidste løb i sæsonen køres den 18. november.
Formel 1 kalender 2012
18/03 Australien
25/03 Malaysia
15/04 Kina
22/04 Bahrain
13/05 Spanien
27/05 Monaco
10/06 Canada
24/06 Europa
08/07 Storbritanien
22/07 Tyskland
29/07 Ungarn
02/09 Belgien
09/09 Italien
23/09 Singapore
07/10 Japan
14/10 Korea
28/10 Indien
04/11 Abu Dhabi
18/11 USA
25/11 Brasilien
Foto: Paul Gilham/Getty Images – Starten på Tyrkiets Grand Prix 2011